lørdag den 13. august 2011

Min Kongestol


Jeg købte min kongestol for mange år siden nede hos Muhammed i Genbrugsloppen på Stefansgade; Hofleverandør af gamle møbler og sager til Casa Voltolina. Min oprindelige tanke var at stolen skulle ombetrækkes. Men jeg har aldrig fået gjort det selv, og min pengepung kan ikke overskue at få en professionel til at gøre det for mig.
Jeg var blevet godt træt af stolens oprindelige mørke træ og grøn/gule betræk, så efter mange overvejelser fik både træ, stof og søm en tur med penslen.
Lige bortset fra at malingen blev en smule ujævnt fordelt på ryglænet, er jeg faktisk ganske tilfreds med resultatet. Jeg plejer at have en pude stående i stolen og så ser man ikke den lille skønhedsfejl.
Stolen er malet med ganske almindelig vægmaling i en lys gråblå tone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar